Information 6. september 1995

Begyndelsen og Enden

Af Benny Lautrup

Den amerikanske forfatteragent John Brockman har specialiseret sig i at få kendte videnskabsmænd til at skrive populære bøger. For nogle år siden var han i Danmark for at spejde efter talenter og sagde ved denne lejlighed, at han kunne skaffe langt bedre kontrakter med forlagene, end forfatterne selv ville kunne. At dømme efter rygterne om forskudsstørrelser og den række kendte personligheder, han har fået i stald, så er der nok også noget om det. Og det kan man da kun glæde sig over.

Forlaget Munksgaard-Rosinante har af Brockman købt en ny serie populære bøger om videnskab. Serien kaldes på godt dansk Science Masters, og de første to bøger, skrevet af henholdsvis John Barrow fra England og Paul Davies fra Australien, handler om kosmologi: videnskaben om universets oprindelse, struktur og udvikling. Den tredie bog i serien vil handle om menneskets oprindelse.

Serien kan ses som en afløser til den nu hedengangne Nysyn serie, som samme forlag udsendte i sidste halvdel af firserne. Men medens Nysyn serien i høj grad og især under Nørretranders' ledelse trak på danske forfattere, så er der intet, der tyder på, at der vil blive ret mange af disse repræsenteret i den nye serie.

Dette er beklageligt af flere grunde. Først og fremmest, fordi der findes masser af dygtige danske forskere, som med lidt hjælp fra deres forlag kunne skrive masser af gode bøger, men også fordi en bog på dansk skrevet af en dansk forfatter altid vil koble bedre til vores specielle kultur end bøger af fremmed oprindelse, selv når det drejer sig om noget så generelt og internationalt som videnskab. Men det er vi nok tvunget til at leve med. Bortset fra superhits som Nørretranders', er det danske marked kun marginalt stort nok til at bære denne type bøger. Forfatterne får simpelthen for lidt for deres anstrengelser. Den danske ``afstandseffekt'', der får os til at tro mere på udlændinge end vores egne profeter, spiller nok også en rolle for salget. Udenlandsk medicin virker som bekendt også bedst.

På den anden side er jeg lykkelig over, at Munksgaard-Rosinante igen toner rent frem og ikke længere satser på letkøbte og salgbare serier om pseudovidenskab: pyramidekraft, astrologi, healing og alskens anden overtro. Begge de her omtalte bøger om kosmologi er nemlig yderst saglige og fortæller en langt mere sælsom historie, end nogen af de overtroiske kan. Og i modsætning hertil, er denne historie ikke i strid med sund fornuft og elementær viden. I sidste ende er historien vores egen, fordi den handler om, hvordan det stof, vi selv består af, kom til verden, og om hvilke betingelser der skal til, for at vi kan eksistere i dette univers.

Bøgerne er besynderligt ens i deres tema og indhold. Det kan selvfølgelig skyldes, at der kun er et univers, og efterhånden kun en sejrende teori for det, men til tider undres man over, om forfatterne har kigget hinanden over skuldrene, mens de skrev. Barrow lægger hovedvægten på universets begyndelse, Big Bang, som vi jo ved mest om, medens Davies vælger at spekulere over universets endeligt, Big Crunch, hvorom vi ved meget lidt. Begge forfattere er vældig kompetente og fremstiller astronomien, astrofysikken og de seneste kosmologiske teorier med en legende lethed, der får mig til at spekulere på, om Brockman har haft den samme ghost-writer til at opbløde den oprindelige tekst. Men yderst læseligt, spændende og informativt er det. Det må man indrømme. Jan Teubers oversættelse er som sædvanlig upåklagelig.

I disse år udvikler den observerende astrofysik sig med stor hast. Nye og stadigt mere forfinede instrumenter kommer on line og observationsfejlene skubbes stadigt længere og længere ned mod nul. Især de satellitbaserede observatorier leverer den ene nyhed efter den anden. Med Hubble teleskopet kan man iagttage universets lysende stof ud til enorme distancer og med så enestående detalje, at sorte huller ikke længere kan gemme sig. Med COBE satellitten kan man observere lys, der er blevet så gammelt, at det ikke mere er lys, men mikrobølger.

Den sejrende kosmologiske teori hedder som sagt, Big Bang. Selv om der stadig findes fortalere for den konkurrerende Steady State teori, så giver ingen af forfatterne megen plads til den. Dertil er den alt for besværlig at have med at gøre. Dens rolle er i dag hovedsagelig reduceret til at dokumentere, at videnskaben ikke har skyklapper på, men også betragter andre teorier end den ``på bjerget''.

Den langt mere spændende inflationsteori opklarer, i stedet for at skabe besværligheder, en række af de problemer, det traditionelle Big Bang er befængt med. Det er for eksempel et problem, at den mikrobølgestråling, der observeres af COBE, med høj præcision har samme temperatur i diametralt modsatte egne af universet, egne der aldrig har kunnet være i forbindelse med hinanden og derfor ikke har kunnet nå til temperaturligevægt. Inflationsteorien postulerer, at universet har haft en meget tidlig periode med udvidelse langt hurtigere end lysets hastighed. Derfor er universet meget større, end vi tror, og den ``lille'' del, vi kan se, er blot et mikroskopisk fnug i et kollossalt, måske uendeligt univers.

Begge forfattere gennemgår grundigt den endnu ikke afsluttede og meget spekulative debat omkring inflationsteorien og dens konsekvenser. For eksempel kan naturlovene meget vel være helt anderledes i andre egne af det store univers, end i det fnug vi lever i. Vi ved for eksempel ikke, hvorfor rummet har tre dimensioner, eller hvor værdierne af de naturkonstanter, som beskriver gravitationens, elektromagnetismens og andre kræfters styrke, kommer fra. Måske har de blot ved en tilfældighed de værdier, vi observerer i vores hjørne af universet.

Et morsomt, omend noget forkætret argument, kaldet det antropiske princip, bruges ofte til at begrunde, hvorfor naturkonstanterne ikke kan være meget anderledes, end de er. Det er jo et faktum, at vi mennesker befinder os her i dette univers og ikke i et andet. Dette fakturm sætter nogle ofte ret skarpe grænser for, hvor meget naturkonstanterne kan variere uden at gøre universet ubeboeligt for os. Sagt på end anden måde, det er svært at vurdere, hvor sandsynligt vores univers er, fordi uanset hvor usandsynligt det er, ville vi kun kunne befinde os i dette univers, eller i et der ligner til forveksling.

Der er masser af god videnskab i disse bøger, og forfatterne anstrenger sig virkelig for at give sammenhængende forklaringer. Medens en teoris egentlige begrundelse altid skal søges i overensstemmelse med eksperimenter og observationer, så består teoriens indre afstivning af de logiske forbindelser, der er mellem dens dele. Det glemmes tit i populære fremstillinger, fordi det er svært og kræver dyb viden, men disse forfattere forsøger begge heroisk at bringe begreberne i indbyrdes logisk sammenhæng. Kun sporadisk hengiver de sig til vild spekulation, og så er det da også ganske befriende.

John D. Barrow:
Universets Oprindelse
Oversat af Jan Teuber
162 sider, 168 kr.,
Munksgaard-Rosinante

Paul Davies:
De sidste tre minutter
Oversat af Jan Teuber
187 sider, 168 kr
Munksgaard -Rosinante