Feynmans fornemmelse for fysik

Af Benny Lautrup

Richard Feynman (1918-88) var teoretiker i ordets bedste forstand. Han havde stor foragt for unødvendig kompliceret formalisme og demonstrerede gennem hele sit liv, at fysik i virkeligheden drejer sig om sund fornuft. Han var den ubestridte mester i den enkelte, elegante forklaring og elskede showmanship, som da han et par år før sin død på TV opklarede fysikken bag Challenger katastrofen - ved hjælp af et glas isvand og en gummiring.

Umiddelbart efter Anden Verdenskrig, som han havde tilbragt i atombombeteamet på Los Alamos, kastede han sig over et af den tids store uløste problemer i vekselvirkningen mellem stråling og atomer. Han viste samtidig med Schwinger og Tomonaga, at det var muligt at arbejde sig rundt om vanskelighederne, og alle tre fik da også Nobelprisen i 1965. Kvanteelektrodynamikken, som teorien for stråling og stof kaldes, blev gennem deres arbejde til den bedste teori nogensinde, og den er stadig det område af fysikken, der forstås med den højeste præcision.

Feynman tilbragte det meste af sit professionelle liv på Californiens tekniske universitet, CalTech, og holdt her et stort antal forelæsningsrækker for studenter og medarbejdere. Han blev beundret og elsket for den indsigt i fysik, han videregav til sine tilhørere. Han var mild mod de unge studenter, krævende overfor sine jævnaldrende, og gad ikke spilde tiden på dumheder.

På trods af sin popularitet kunne han aldrig få sig selv til at skrive forelæsningerne ned. Det overlod han til andre og hans første bøger om kvanteelektrodynamik og fundamentale processer fra 1960 var da også temmelig mangelfulde. Ikke desto mindre blev de en kollossal inspirationskilde for den tids unge fysikere, heriblandt undertegnede. Feynman fejede fortidens tunge formalisme til side og viste os, hvor enkelt det sværeste kunne gøres.

I årene fra 1961-63 holdt han et kursus for helt unge studerende, og denne gang blev forelæsningerne optaget på bånd og senere ordentligt gennemarbejdet af hans medarbejdere (og ham selv), for et par år efter at blive udgivet som et lærebogssæt, Lectures on Physics. Det er fra indledningskapitlerne til disse forelæsninger, man nu har samlet de ``seks lette stykker'' sammen. Anledningen er, at man har genfundet de originale optagelser fra forelæsningerne, og de kan nu erhverves sammen med bogen på tape eller CD.

Selv om man her genfinder den geniale fysiklærer, så virker de seks lette stykker taget ud af helheden som gentagne afbrudte forspil til en dybere forståelse, der aldrig kommer. Selv Feynman kunne ikke nøjes med at forklare al fysik kvalitativt, og hans indledningsforelæsninger er da også kun ment som oplæg til en efterfølgende kvantitativ gennemgang. Hans elementære betragtninger over klassisk fysik og begyndelsesgrundlaget til kvantemekanikken kan dog læses med udbytte på gymnasieniveau i dag.

Overalt, hvor bogen berører den moderne fænomenologi, bærer den desuden præg af 60'ernes fysik. Det minder lidt om nostalgien i en gammel Beatles melodi, og det er da også morsomt at læse bogen som et historisk dokument, men det er vist ikke det, udgiverne har tænkt sig.

Der er sket så frygteligt meget, siden disse tekster blev skrevet. Den fundamentale partikelfysik, astrofysikken, geofysikken, og biologien der også berøres i bogen, er blevet totalt forandrede i de mellemliggende år. Især et af kapitlerne, der handler om forholdet mellem fysik og andre videnskaber, er helt ved siden af, og misinformerer faktisk læseren i forhold til, hvad der vides nu. Det kræver en god baggrund i moderne fysik at skille 60'ernes spekulationer fra nutidens viden.

Feynman vedblev at bidrage til forskningen op i 70'erne, senest med partonmodellen, der var en forløber for kvarkteorien. Hans måske største teoretiske bidrag var formuleringen af kvantemekanikkens bølger som en sum over alternative proceshistorier.

Med sin excentriske personlige stil, sine bongotrommer, fysikberegninger på topløse natklubber og hang til smukke kvinder er Feynman et oplagt mål for biografier. Der er allerede skrevet flere af slagsen, den mest omfattende James Gleick's populistiske Genius. Morsomst er nok den mundtligt fortalte selvbiografi, Surely you are joking, mr. Feynman. Der savnes en autoritativ Feynman biografi fokuseret på det, der var hans egentlige ærinde og kærlighed, nemlig fysikken.

Richard P. Feynman
Six Easy Pieces
Addison-Wesley Publishing Company
146 sider, US$ 27,50