Information 8. december 1995

Verden ifølge Gates

Af Benny Lautrup

Bill Gates er det levende bevis for, at den amerikanske drøm stadig kan virkeliggøres. På 20 år har han bygget software-firmaet Microsoft op fra en skotøjsæske til et forretningsimperium med nu mere end 17.000 ansatte. Lang ad vejen er han blevet Amerikas rigeste mand, kun 40 år gammel, med en formue, der er sammenlignelig med mindre landes årlige nationalprodukt.

Han er i samme klasse som Edison, der startede elektrificeringen af samfundet, og Ford, der startede massebilismen. Til forskel fra disse producerer han ikke ting, men noget så immaterielt som computerprogrammer, der næsten er ren ånd. Ikke desto mindre har han været afgørende for starten på massecomputerismen, eller hvad man nu skal kalde de sidste ti års udvikling.

Bill Gates er et typisk produkt af Amerika. Han fremfører sine synspunkter med en Jane Fondas naive overbevisning om egen perfektion gennem indtrængende budskaber om, hvordan dit liv kunne blive bedre, blot du køber hans produkter. Han har magtet at installere sine programmer i størstedelen af alle personlige computere og nu vil han som en anden slangeoliesælger med visionerne i sin bog forsøge at installere sine ideer om den computerificerede fremtid i hovederne på os alle. Han bekender sig med Adam Smith til den friktionsløse kapitalisme, hvor det uhæmmede forbrug af materialer og information trives sammen med frihed, lighed, og retfærdighed i et globalt opkoblet samfund, der i fuld fart langs ad informationsmotorvejen stræber efter Supermans drøm om Happiness and the American Way of Life.

Nu er det ikke sådan, at jeg er indædt maskinstormer, forbenet kommunist, eller bare computerskræmt humanist, tværtimod. Alligevel har Gates' bog givet mig et alvorligt tilfælde af kvalme, som jeg tilskriver en overdosis af information, en endeløs opregning af teknologiske situationsbilleder, en insisterende personlig kommen-mig-ved, en befamling af mit liv, der ikke levner udvej.

Ligesom en amerikansk restaurant vil demonstrere sin overflod og naivt ødelægge en madret ved at servere fasan, bøffel og elg på samme tallerken, så serverer Gates en sådan overlæsset tallerken, en staccato opregning af konstruerede scener fra fremtidens dagligliv krydret med lommefilosofiske almindeligheder. Det værste er, at han sikkert har ret. Vi skal nemlig højst ti år frem, førend størstedelen af hans visioner formodentlig er blevet realiseret.

Bogen handler om den revolution i kommunikationen, som de verdensomspændende netværk, specielt Internettet, har afstedkommet i de sidste otte år, og som uden tvivl vil fortsætte. Dette system af løst sammenkoblede netværk, som oprindelig blev skabt til dataoverførsel mellem militære og akademiske institutioner, har i lange perioder vokset med 20% om måneden og er i dag ganske uundværligt for store dele af samfundet. Overalt tales der nu om den informationsmotorvej af netværk og computere, som inden for en ikke ret fjern fremtid vil medføre radikale ændringer i den måde, vi omgås maskiner, institutioner og hinanden.

Bill Gates har skrevet bogen i samarbejde med to andre personer, Nathan Myhrvold og Peter Rinearsen. Det er lidt uklart, hvilken rolle de har spillet, for selv om de optræder nederst på titelbladet, bliver de også takket i forordet. De er hverken medforfattere, som burde nævnes foroven sammen med forfatteren, eller rigtige ghostwriters, som jo i sagens natur ikke kan nævnes. Myhrvold er fysiker og tidligere direktør for et selskab, der blev absorberet af Microsoft, medens Rinearson er Pulitzer-pris vindende journalist.

Der er stærke stilforskelle mellem kapitlerne, som jeg tror skyldes disse medarbejdere. Et lidt teknisk kapitel 2 handler om basale computerbegreber og kan næppe skrives bedre. Jeg tror, at Myhrvold har været stærkt inde i billedet her. Desuden er der to temmelig stramt skrevne og informative kapitler, nummer 3 og 11, om Microsofts historie og forretningsstrategi, som jeg tilskriver Gates selv, medens en række af de andre kapitler bærer præg af amerikansk avisjournalistik, Pulitzer eller ej. De minder meget i stilen om de populære do-it-yourself bøger for succes, hygiejne eller management, som markedet er så fuldt af. Ind imellem er der dog fremragende halvtekniske beskrivelser af, for eksempel, kryptering med offentlige og private nøgler, så helt ren er opdelingen ikke.

Gates' beretning om Microsofts historie er nok værd at læse. Han har i hvert fald forudsætningerne for at fortælle om, hvorledes en succes bliver til. Firmaet skabtes i 1975 og var til at begynde med så lille som det overhovedet kunne være. Strategien var at udvikle software, specielt programmeringssproget BASIC, til mikrocomputere og sælge dem på licens til store hardware producenter. I begyndelsen gik det ikke særlig hurtigt, men et samarbejde med en japansk forretningsmand gav kasse, og efterhånden blev Microsoft BASIC industristandard.

I foråret 1980 var Microsoft blevet så synlig, at IBM henvendte sig for at få udviklet software til deres første PC, som endnu ikke var blevet bygget. Det blev til starten på operativsystemet DOS, som holdt førerpositionen i mere end 10 år, og som først nu er ved at blive erstattet af Windows95. Den første version af DOS blev solgt til IBM for et engangsbeløb i direkte modstrid med den erklærede strategi. Selv om det ikke nævnes i bogen, gætter jeg dog, at senere versioner af DOS og Windows blev leveret under licens til IBM.

Der er ingen tvivl om Gates' forretningsmæssige dygtighed. Hans gennemgang af computerudviklingen i 70'erne og 80'erne er interessant, selvom det sker i bakspejlet, fordi han udpeger de andre firmaers fejlvurderinger af markedet og de konsekvenser, det havde for dem. Microsofts strategi var samarbejdssøgende, og det gjaldt om at være kompatibel med så megen hardware og software som muligt. Gates siger, at havde Wang, som var et ledende firma i 70'erne, indset dette, ville Microsoft som så mange andre små firmaer måske kun have eksisteret i kort tid, og han selv ville have vendt tilbage til den akademiske karriere, han droppede ud af som 20-årig for at starte Microsoft. Held skal der til, eller måske i højere grad de andres uheld.

Medens Microsoft tidligt indså PC'ernes muligheder og udnyttede dem til fulde, så missede Gates tilsyneladende i første omgang betydningen af de globale netværk. Det er det, han nu forsøger at råde bod på. Medens DOS og Windows med lidt besvær kunne koble op til netværk, så er Windows95 designet for kommunikation i en sådan grad, at man skal optræde med stor strenghed over for systemet for ikke automatisk at blive koblet ind på Microsofts eget netværk. Microsoft leverer også gratis fra deres server en browser --- udtales bedst på jysk --- til at surfe på the World Wide Web, en ``gestus'', der også antyder, at de er lidt sent ude, men ønsker at komme ind i varmen. Gates har besluttet at satse 100 millioner dollars om året i de næste fem år på denne sag.

Det budskab, som bogen fremfører, er i korthed, at informationsmotorvejen bliver en uundværlig del af vores liv. De kabler, der leverer tv, vil også kunne levere digital information til nye kasser, der kobles ind før tv'et selv. Gennem disse kasser vil vi kunne få video-on-demand og endog gennem returkanaler selv vekselvirke med handlingen. Pengetransaktioner fra de mindste til de største bliver rent digitale og falskneri og bedrageri bliver langt vanskeligere end nu, siger han. Erhvervslivet vil opleve produktivitetsforøgelse og hele vores arbejdsmønster vil blive ændret.

Medens Alvin Toffler i sin bog om den tredie bølge fortalte om informationssamfundets muligheder, så fremlægger Gates i langt højere grad en plan for, hvorledes det hele vil blive implementeret.

Han har selvfølgelig hørt om, at computerne vil isolere os fra hinanden, men benægter systematisk, at implementeringen af informationsmotorvejen kunne føre til nye ulemper. Om den voksende bekymring for informationsforstoppelse eller -forurening siger Gates ligeledes, at det ikke er noget problem. Man skal bare have filtre eller endog personlige software agenter, såkaldte sociale brugerflader, der kan udvælge den rigtige information fra motorvejen. Netop her svigter han som forfatter ved ikke selv at optræde som et filter mod den uoverskuelige fremtid, men vælger i stedet at overdænge læseren med bunker af ligegyldige case stories, der skal gøre det ud for en gennemtænkt vision.

Den elektroniske bog vil, ifølge Gates, om 10 år være konkurrencedygtig med den trykte bog. Han demonstrerer det ved at lade bogen følges med en CD-ROM, som indeholder bogens tekst og interviews med ham selv. Mit anmeldereksemplar af bogen demonstrerede det iøvrigt også ved at falde totalt fra hinanden under første læsning. Måske skulle trykkeriet fra Odder have været lidt mere vakse med limpotten.

Han bygger også på et hus, der er beskrevet i det meste af et halvt kapitel. Det vil blive så wired, at det får en hel del indbygget intelligens. For eksempel vil det kunne instrueres til at kende til gæsters preferencer. Barndomsvennen ``Paul Allen er Jimi Hendrix fan, og hver gang han kommer på besøg, vil han blive modtaget med et hjerneblæsende guitar drøn.'' Jeg har en lumsk mistanke om, at han vil foretrække at blive væk.

Følgende typiske citat viser måske bedst, hvilken endimensional nørd han egentlig er. Om vanskeligheden ved at holde liv i et venskab på stor afstand siger han på side 241:

``En overgang havde jeg et forhold til en pige, der boede i en anden by. Vi brugte en del tid sammen via elektronisk post. Og vi fandt ud af, hvordan vi på en måde kunne gå i biografen sammen. Vi fandt en film, der gik omtrent samtidig i begge vores byer. Så kunne vi køre til hver vores biograf, mens vi snakkede sammen i vores mobiltelefoner. Vi kunne se filmen, og på vejen hjem kunne vi igen bruge vores mobiltelefoner til at snakke om forestillingen. I fremtiden vil den slags `virtuelle stævnemøder' blive bedre, fordi filmoplevelsen vil kunne kombineres med en videokonference''

I stedet for at mødes og tale sammen, føle og lugte hinanden, så kan hele sexlivet nu også ordnes gennem videokonferencer. Verdens rigeste and har endelig fået påduttet os sin egen kønsløshed gennem Gates' vrængbillede af fremtiden. What a way to go!

Bill Gates
Grib Fremtiden
På dansk ved Kurt Strandberg
332 sider, 225 kr.
Gyldendal