Information 19. juli 1996

Havfruer og søslanger

Af Benny Lautrup

Som en anden orlogskaptajn lader Tor Nørretranders kanonerne tordne mod mig fra sit Mindship på Holmen. Jeg har formastet mig til at tale kaptajnen midt imod, og det endda efter at have spist ved hans bord. Og allerværst, jeg pjækkede, rømmede af borde og brød tavshedspligten. Kølhaling, tjære og fjer eller bedre, en strikke om halsen fra rånokken, bør være min bekomst.

I min forrige artikel rejste jeg det principielle spørgsmål, om kunst og videnskab egentlig har en substans at være fælles om. Jeg argumenterede for, at det nok ikke er tilfældet, fordi der foreligger dybtliggende sproglige vanskeligheder. Kunst og videnskab forekommer mig at være adskilte poler i det menneskelige og kulturelle univers. Jeg argumenterer også historisk: kunst og videnskab har været gensidigt forelsket i hinanden fra Arilds tid, uden at der er kommet et barn ud af det.

Så hvad pokker er det så for en indsigt, Nørretranders har, som andre åbenbart ikke har? Kunstnere og videnskabsfolk er ikke ubegavede og kunne nok finde frem til hinanden, hvis der var en fælles sag, uden at skulle have ham med som støttepædagog, chaperone, eller hvad det nu hedder. Hvad går han egentlig og laver med offentlige midler bag lukkede døre derude på Holmen?

Nørretranders vælger at definere sig uden om et svar og imødegår min argumentation med et postulat. Han siger, at ``vi [han?] er trætte af overordnede debatter om forholdet mellem kunst og videnskab''. Det kan være, men hvis der foreligger et egentligt kommunikationsproblem for kunst og videnskab, kan man ikke brutalisere sig uden om det. I lighed med så mange andre før mig redegjorde jeg for, at videnskabens højt udviklede formelle sprog er en praktisk, og måske endda principiel, barriere mellem den og kunsten. Ikke for inspiration og godt lag, men for et reelt samarbejde om en sag af egentlig betydning for begge parter.

Jeg tilbragte samfulde syv dage på Holmen som passager på det gode skib. Det var mere end tilstrækkeligt til at blive klar over, at min tid kunne bruges bedre. Mindships kaptajn har sat kursen mod et mål, som hverken kunst eller videnskab har kunnet rådgive ham om. Målet forekommer lige så uvirkeligt som det land, der efter sigende skal ligge syd for Sydpolen, hvilket som bekendt er en geografisk umulighed.

Skibet har hverken styrmand eller lods, men godt nok et stort antal dæksdrenge og -piger, og kokken løber forvildet rundt og leder efter sin kabys. Efter jeg afmønstrede, skal kaptajnen fra sit lukaf have set både havfruer og søslanger, men det kan enhver jo komme og sige. Det skal vise sig, om han kan trække dem i land.

Nørretranders hævder nu, at målet er ``friske og konkrete ideer til ny kunst og ny videnskab'', og at ideerne fra mødet ``vil præge hjerneforskningen i årtier frem''. Det glæder mig, for ellers kunne man godt misforstå betegnelsen Third Culture, der jo leder tanken hen på både storslået syntese og nyt sprog, men det er åbenbart ikke tilfældet.

Så meget desto bedre, for så kan hans virksomhed i lighed med så megen anden forskning for offentlige midler underkastes den samme form for evaluering, som han selv tidligere har været så stærk fortaler for. I hvert fald for videnskabens vedkommende; jeg ved ikke, hvordan kunsten evalueres.

Ti millioner kroner er ikke småpenge for hverken videnskab eller kunst i dette land. De bevilgende myndigheder kan derfor med rette forvente om føje tid at se Mindship publikationer i internationale tidsskrifter med peer review og, ad åre, citationstal.

Lukkede seminarer, hvor alle deltagerne er specielt inviterede, kendes så godt som ikke i min ende af videnskaben. Normalt er der nogle få inviterede talere, men ellers er adgangen fri, så længe der er plads. Lukkede arrangementer har altid et skær af fisefornemhed over sig, som er totalt fremmed for den arbejdende videnskab. Åbne seminarer, symposier og konferencer giver derimod en vis garanti for, at det ikke blot er vennerne, der kommer.

I klubber af ligesindede kan man blive enige om hvad som helst, også om at kunst og videnskab er to alen af samme stykke. Kunst er godt og videnskab er godt, så tilsammen må de da være endnu bedre. Det er så moderne at tale om helheder, der er mere end summen af delene, men det modsatte kan vel også være tilfældet: At helheden er mindre end summen af delene. Tænk på røget sild med chokoladeovertræk.