Information 11. april 1997

Benny Lautrup: Hawkings illustrerede univer

Hawkings illustrerede univers

Af Benny Lautrup

Hawkings bog A Brief History of Time udkom første gang i 1988 og blev en enorm succes. Den var på Londons Sunday Times' bestsellerliste i hele 237 uger, kun overgået af Bibelen og Shakespeare. Den opnåede en global udbredelse med syv millioner solgte eksemplarer på fyrre forskellige sprog. På dansk kom den til at hedde Hawkings Univers.

Det er denne bog, der nu genudgives af Gyldendal. Teksten er blevet opgraderet en smule med de nyeste opdagelser, og bogen er blevet forsynet med et stort antal farvebilleder og illustrationer, der bryder den ellers temmelig tunge tekst. Moderne billedteknik har muliggjort farvevalg og en opsætning, der kun kan betegnes som lækker, og det har bestemt gjort bogen meget mere tilgængelig for læseren. Det er en smuk bog i både indhold og form.

Man kan spekulere sig grøn af misundelse over salgstallene. Hvad giver en krævende bog som denne sine læsere fra alle kulturer over hele verden. Jeg tror ikke, det alene er fordi forfatteren sidder uhjælpeligt bundet til en rullestol og kun kan skrive med en enkelt fingerspids på en computerknap. Hans livsvilje og åndens demonstrative sejr over den genstridige krop har uden tvivl betydning, men det kan ikke være alt.

Det må være bogens budskab om, at naturens inderste mysterier er af rationel karakter og kan opdages og forstås af os mennesker, som vækker et håb beslægtet med religiøse oplevelser. Hawking fremstiller i hele bogen et besnærende naturvidenskabeligt helhedssyn, der løfter os ud af almindeligheden.

Detroniseringen af mennesket som centrum i universet startede med Kopernikus' teori om solens betydning som centrum for planetbevægelserne og er fortsat gennem årene og gennem videnskaberne. Vi har lært, at solen blot er en stjerne i udkanten af galaksen, som er en del af en hob af galakser på vej mod et ukendt tiltrækningspunkt i det fjerne. Inflationsteorien for det tidligste univers har åbnet for den mulighed, at vores univers kun er en mikroskopisk del af noget meget større, der endnu er navnløst.

Biologien har vist os, at vi ikke er særlige væsener, men blot genbærere beslægtet med alt andet levende. Hjerneforskningen tegner et mere og mere mekaniseret billedet af vores tanker, og senest har menneskekloningen rejst en trusel mod selve vores individualitet.

Men med forståelsen af naturlovene har mennesket kigget Gud i kortene og måske endda sat sig på linie med ham. Vi er ikke blot et ligegyldigt fnug i verdensaltet, som ingen bemærker. Vi er kollektivt og individuelt bemærkelsesværdige, fordi vi kan forstå og ligesom Gud eje hele universet i vores tanker.

Hawking taler hele tiden om Gud. Guds frihed til at vælge, Guds rolle som skaber, Guds tanker. Men det er ikke religionernes Gud, der her er på spil. Den Gud som kærer sig om mennesket, belønner eller straffer individet, ligger Hawking fjernt. Han er ikke skabsreligiøs.

For ham er Gud ensbetydende med det under, at universet ser ud til at være drevet af matematiske naturlove. For Hawking er Gud det, vi endnu mangler at forstå. Den meta-lov, at der er naturlove.

Hawking har selv medvirket stærkt til at reducere Gud's plads i verdensbilledet. Med sin teori for universet, der siger, at Big Bang er lige så lidt universets begyndelse som sydpolen er jordoverfladens begyndelse, har han fjernet Gud's muligheder for at gribe ind i selve skabelsesøjeblikket og starte universet efter sit forgodtbefindende gennem passende begyndelsesbetingelser. Universets begyndelsesbetingelser er ifølge Hawking, at der ikke er nogen begyndelsesbetingelser!

Hawkings Univers er en gennemgang af den moderne kosmologi set fra en af deltagerpladserne. Hawking fik sit gennembrud i fysikken for omkring 30 år siden, da han sammen med Penrose viste, at alle kosmologiske modeller udledt af Einsteins relativitetsteori måtte indeholde mindst én singularitet, et punkt af matematisk uendelighed, hvor alle naturlove ophører med at gælde. Det er dette matematiske resultat, der har givet ham det professorat i matematik, som selveste Newton besad for 300 år siden. Man må medgive englænderne, at de har stabilitet i den akademiske stillingsstruktur.

Inden for den rene fysik er hans teoretiske opdagelse af sorte hullers udstråling af størst betydning. Ved en kombination af kvantemekanik og relativitetsteori kunne han i midten af 70'erne vise, at sorte huller ikke er helt sorte, men udsender varmestråling, der til sidst vil få dem til at fordampe fuldstændig. Et besynderligt resultat, der endnu mangler en eksperimentel bekræftelse.

Bogens lækre udførelse, som reelt er den eneste begrundelse for genudgivelsen, skæmmes desværre af et par `klippede horeunger', altså tabte linier for enden af et kapitel eller en figurtekst. Det er selvfølgelig fornøjeligt og fremmaner alskens fantasibilleder, når den sidste sætning i et kapitel lyder: ``Så paradoksalt nok kunne små sorte", men det er nok ikke meningen. En ordentlig korrekturlæsning ville nok også have fjernet tekstprogrammets muntre orddelingsfejl af typen ''vidensk-aber'' eller ``fal-sk''.

Stephen Hawking: Hawkings Univers, illustreret
På dansk ved Jan Teuber
256 sider, 225 kr. (fra juni 300 kr.), Gyldendal