Holger Bech Nielsen
 
Holger indfandt sig i 1961  på Niels Bohr Institutet for at
studere fysik. Selv om jeg kun er lidt ældre end ham, var jeg i en
kort periode studenterinstruktor for ham og blev straks slået af
hans lysende begavelse. Han havde intet besvær med at regne
opgaver i det temmelig kedelige grundkursus, det var mit job
at undervise i, men ville meget hellere diskutere avanceret
kvantefeltteori. Hans usædvanlige sans for fysik kombineret med en
smittende lattermildhed gjorde ham hurtigt til instituttets
yndlingsstudent. Hans evner foldede sig helt ud i slutningen af
60'erne, da han indså, at en lidt besynderlig matematisk model for
partiklers opførsel kunne tolkes derhen, at stoffet dybest nede
består af små roterende strengstumper.
Alle elsker Holger. Fra gadefejer til dronning er han ubestridt
Danmarks kendteste og mest afholdte videnskabsmand. Det er
forunderligt, fordi han samtidig  har de mest eksotiske og
spekulative ideer. Eller måske netop derfor. Efter  Holgers
populære foredrag hører man ofte bemærkningen: "Jeg forstod det
ikke, men det var meget spændende". Holger forsøger
egentlig ikke  at popularisere sin videnskab. Tværtimod
har han tendens til at falde tilbage på fagudtryk, især når han
bliver ivrig.  Han skal angiveligt have sagt til vores dronning
ved et møde i Videnskabernes Selskab, at "det besynderlige er, at
vores univers ved lave temperaturer har strukturen
U(1)xSU(2)xSU(3)"! Når Holger udlægger sin fysik skelner han ikke 
mellem høj eller lav, mellem forsker eller lægmand. Alle må da *
kunne forstået så simpelt matematisk udtryk som dette.
Holger er et naturfænomen. Han besidder en optik, der giver ham et
helt andet perspektiv på virkeligheden end det gængse. Næsten
alle, som diskuterer med ham, har oplevet, at uanset hvad der er
til diskussion, vil Holgers bidrag afdække nye træk ved selv de
mest prosaiske emner. Det er præcis denne evne til at se verden
fra en ukendt dimension, der også ligger bag hans videnskabelige
succes. Han er en vedholdende debattør, der samtidig med at være
meget åben overfor alle ideer, hvor skøre de end må være, vil
forsvare sit eget standpunkt, indtil han vinder på knockout eller
på tid. Når andre går hjem om aftenen, så er Holger oftest i sin
bedste form og bliver hængende til langt ud på natten. Man skal derfor 
stå sent op for at klare sig overfor Holger, uanset om man har ret eller ej.
I denne lille bog fokuserer  Jens Kerte på fysikeren Holger. Det
er en befrielse, at bogen i modsætning til de fleste omtaler af
Holger-fænomenet tager fysikken alvorligt og ikke dvæler længe
ved den mere eller mindre ufrivillige komik, der altid følger i
hans spor. Teksten er baseret på en række interviews med Holger om
hans syn på livet, universet og alt det der. Ved at se den ellers
så vanskeligt tilgængelige videnskab gennem Holgers øjne giver
Jens Kerte læseren et godt indtryk af, hvad der rører sig for
enden af Holgers optik. Skulle man ikke forstå alt, er det alligevel 
utroligt spændende.