Holger Bech Nielsen
Holger indfandt sig i 1961 på Niels Bohr Institutet for at studere fysik. Selv om jeg kun er lidt ældre end ham, var jeg i en kort periode studenterinstruktor for ham og blev straks slået af hans lysende begavelse. Han havde intet besvær med at regne opgaver i det temmelig kedelige grundkursus, det var mit job at undervise i, men ville meget hellere diskutere avanceret kvantefeltteori. Hans usædvanlige sans for fysik kombineret med en smittende lattermildhed gjorde ham hurtigt til instituttets yndlingsstudent. Hans evner foldede sig helt ud i slutningen af 60'erne, da han indså, at en lidt besynderlig matematisk model for partiklers opførsel kunne tolkes derhen, at stoffet dybest nede består af små roterende strengstumper.
Alle elsker Holger. Fra gadefejer til dronning er han ubestridt Danmarks kendteste og mest afholdte videnskabsmand. Det er forunderligt, fordi han samtidig har de mest eksotiske og spekulative ideer. Eller måske netop derfor. Efter Holgers populære foredrag hører man ofte bemærkningen: "Jeg forstod det ikke, men det var meget spændende". Holger forsøger egentlig ikke at popularisere sin videnskab. Tværtimod har han tendens til at falde tilbage på fagudtryk, især når han bliver ivrig. Han skal angiveligt have sagt til vores dronning ved et møde i Videnskabernes Selskab, at "det besynderlige er, at vores univers ved lave temperaturer har strukturen U(1)xSU(2)xSU(3)"! Når Holger udlægger sin fysik skelner han ikke mellem høj eller lav, mellem forsker eller lægmand. Alle må da * kunne forstået så simpelt matematisk udtryk som dette.
Holger er et naturfænomen. Han besidder en optik, der giver ham et helt andet perspektiv på virkeligheden end det gængse. Næsten alle, som diskuterer med ham, har oplevet, at uanset hvad der er til diskussion, vil Holgers bidrag afdække nye træk ved selv de mest prosaiske emner. Det er præcis denne evne til at se verden fra en ukendt dimension, der også ligger bag hans videnskabelige succes. Han er en vedholdende debattør, der samtidig med at være meget åben overfor alle ideer, hvor skøre de end må være, vil forsvare sit eget standpunkt, indtil han vinder på knockout eller på tid. Når andre går hjem om aftenen, så er Holger oftest i sin bedste form og bliver hængende til langt ud på natten. Man skal derfor stå sent op for at klare sig overfor Holger, uanset om man har ret eller ej.
I denne lille bog fokuserer Jens Kerte på fysikeren Holger. Det er en befrielse, at bogen i modsætning til de fleste omtaler af Holger-fænomenet tager fysikken alvorligt og ikke dvæler længe ved den mere eller mindre ufrivillige komik, der altid følger i hans spor. Teksten er baseret på en række interviews med Holger om hans syn på livet, universet og alt det der. Ved at se den ellers så vanskeligt tilgængelige videnskab gennem Holgers øjne giver Jens Kerte læseren et godt indtryk af, hvad der rører sig for enden af Holgers optik. Skulle man ikke forstå alt, er det alligevel utroligt spændende.