Information den 14. august 2000

Journalistisk frihed?

Benny Lautrup
Niels Bohr Institutet

Mandag den 7. august bragte Information en ledende forsideartikel af
Robin Engelhardt og Christian Madsbjerg, i hvilken en række
løsrevne citater sammenkædes og får mig til at fremstå som en
person, jeg ikke vil kendes ved. Overskriften, ``Nettet bugner af
ukendt liv'' står for eksempel fuldstændig for Informations egen
regning.

Artiklen var baseret på en uformel telefonsamtale, jeg havde med
Christian Madsbjerg for nogen tid siden, en slags brainstorming, som
jeg bestemt ikke havde til hensigt at give Information lov til
ukritisk at citere. Ydermere begik Information den i mine øjne
graverende fejl ikke at kommunikere teksten til mig, før den blev
trykt. Det er ellers sædvane ved alle de store dagblade, når der
citeres udtalelser, der går ud over journalistens videnshorisont.

Selv om brainstorming og fantasi er en del af videnskabens
ideskabende metode, så er det ikke alt, der siges i en uformel
samtale, der tåler refleksionens kritiske lys. Det er da også en
uskreven lov i videnskabelige kredse, at der kan siges meget over en
kop kaffe eller et glas øl, som man ikke bagefter skal stå til
regnskab for. For alle ved, at en gang imellem plantes der sædekorn
til helt nye tanker i denne specielle atmosfære af intellektuel
frihed.

Det var min opfattelse, at Christian Madsbjerg researchede en
længere artikel om internettet og specielt ønskede at få nogle
baggrundskommentarer om den nyhed, at der nu skulle være 550
milliarder sider på nettet. Min første reaktion var stor skepsis
overfor nyheden, hvilket blev ganske forbigået i artiklen. Alligevel
tog jeg tanken op og foretog under samtalen nogle hurtige
vurderinger af informationsmængden på nettet og sammenlignede med
estimater af menneskehjernens informationsindhold.

Da Thomas Basbøll og Bent Meier netop (den 14. august) har kritiseret
mig for at komme med en sådan vurdering, skal jeg lige bringe på
plads, hvad der ligger bag den. Den menneskelige hjerne indeholder
omkring 100 milliarder nerveceller, der i gennemsnit har mellem 1.000
og 10.000 forbindelser til andre nerveceller. Det er efterhånden
accepteret, at kontaktpunkterne mellem cellerne, synapserne, er
sædet for vores permanente hukommelse, og vurderer man, at der måske
ligger 10 bits af variabel information i hver synapse, kommer man
til mellem 10i15 og 10i16 bits information i hjernen.

Til sammenligning vurderer jeg, at 550 milliarder ``sider'' på
internettet med måske 2.000 bytes per side vil indeholde omkring
10i15 bytes, eller cirka 10i16 bits, altså information af samme
størrelse som estimatet af en hjernefuld. Men hermed ikke sagt, at
information er det samme som tanker. En milliard små rundorme har
det samme antal nerveceller som menneskehjernen, men kan bestemt
ikke skrive en symfoni.

Som sagt troede jeg ikke på nyheden, men fortsatte alligevel med at
brainstorme lidt om, hvad internettet er og kan blive til. Et så
vildtvoksende netværk er interessant, fordi der ikke findes
overordnet styring af hverken struktur eller indhold, og fordi de
forsøg, der har været gjort på at styre aktiviteten på nettet, er
faldet til jorden. Det herskende anarki på nettet kan derfor meget
vel ses som en forudsætning for dets fremdrift.

Nettet er også interessant, fordi nye forsøg med distribueret
beregning giver nogle ganske uoverskuelige frihedsgrader til nettet.
Hvis nettet reelt får en ukontrolleret beregningskapacitet, så at
man aldrig ved, hvor i verden og på hvilken computer en beregning
foregår, så åbnes der for muligheden for nye komplekse kollektive
fænomener, der kan føre tanken hen på levende organismer.

Et andet aspekt af aktiviteten på nettet, som minder om liv, er de
computervirusser, der med mellemrum plager os. Hvis man opregner de
betingelser, liv skal opfylde --- og der er måske 20 sådanne
betingelser --- viser det sig, at de levende organismer ikke
opfylder dem alle. Evne til reproduktion synes for eksempel at være
en vigtig betingelse, men muldyr er vel også levende. Computervirus
opfylder faktisk en hel del af betingelserne for liv. Og hvem ved,
om vi faktisk forstår, hvorledes liv ser ud, når det drejer sig om
andre miljøer, for eksempel internettet, eller fjerne egne af
universet.