Information 13. maj 1997

Benny Lautrup: Dialog med en grundtvigiansk maskine

Dialog med en grundtvigiansk maskine

Af Benny Lautrup

Fredag den 6. juni kommenterede Eivind Larsen den diskussion om menneske versus maskine, som havde løbet her i bladet i nogen tid efter min oprindelige artikel om Kasparov's tab til Deep Blue. Jeg havde blandt andet rejst spørgsmålet, om der egentlig var så stor forskel på menneske og maskine, som man kunne tro, og påpegede, at den moderne videnskabs forestilling om liv og tanke i bund og grund er materialistisk. Det førte til en række modindlæg, hvoriblandt Eivind Larsens udmærkede sig ved at være mere prøvende end kategorisk afvisende.

Larsen skrev, at jeg begår en logisk fejl, hvis jeg siger, at alt er maskiner. Det er ganske rigtigt, men det siger jeg faktisk heller ikke. For at gå tilbage til filosofien, så er udtrykket `Alt er hvidt' uden evne til at kommunikere noget om verden. Det kan uden videre udelades. Men udsagnet `Alle svaner er hvide' siger en masse om verden. Der behøver ikke findes sorte svaner, for at udsagnet kan have indhold. Blot svaner og noget, der ikke er svaner.

Et begreb som `maskine' kan ligeledes kun have mening som kategori, hvis den ikke er en tom (eller fuld) mængde. Men den fejl begår jeg da ikke ved at sige, at det er fornuftigt at antage, at naturlovene -- som vi kender dem -- ligger til grund for både liv og tanke. Det er et spørgsmål til naturen, som kan besvares gennem eksperiment. Antagelsen kan meget vel være forkert, men den er ikke ulogisk. Dens rigtighed kan derfor kun afgøres ved at studere naturens faktiske implementering af liv og tanke, ikke ad filosofisk vej.

Det, jeg siger, svarer til at antage, at alle hvide pletter på landkortet en dag vil blive erstattet af egentlige landkort lavet med de samme farver som resten af kortet. Antagelsen lukker ikke for muligheden, at der kan være andre endnu uopdagede landskabsformer, men lad os først se om de farver, vi allerede har i kassen, er tilstrækkelige. Det er naturligvis lidt fantasiforladt, men i mangel af bedre, må vi nøjes med det, vi kender. Når romerne skrev `Hic sunt leones' (`Her er der løver') henover Afrika-kortets hvide områder, var det også det vildeste, de kunne forestille sig. Senere viste det sig som bekendt, at Afrika var noget mere kompliceret.

Det, Larsen hævder, er, så vidt jeg kan se, ikke blot, at forestillingen om noget maskinelt medfører forestillingen om noget ikke-maskinelt, men at den ligefrem kræver eksistensen af det. Men hvorfor skulle forestillingen om noget som helst medføre dets eksistens? Jeg kan sagtens forestille mig en nisse eller Vorherre eller sågar en grundtvigianer, uden at disse nødvendigvis må eksistere.

Selvfølgelig kan det være, at vi skal indsnævre maskinkategorien til kun at omfatte biler, motorcykler og IBM PC'er, men jeg synes ikke grænserne er så klare. Maskinerne vokser hele tiden i kompleksitet og får mere og mere processeringskraft og hukommelse. Den dag de bliver rigtig autonome og får evnen til selv at tilegne sig viden, den dag de aldrig mere slukkes om natten for at genfødes om morgenen, er det ikke længere så klart, hvad vi vil opfatte som mekanisk, og hvad vi vil kalde levende.

Denne meningsudveksling mellem undertegnede og Eivind Larsen kunne i så fald også ses som en dialog mellem to mekaniske systemer med lang individuel erindring og individuelt (genetisk) bestemt processeringsevne. Jeg er faktisk fuldt tilfreds med at have debatteret med Larsens individuelle hukommelse og hans personlige evne til behandling af sprog og begreber. Hvad andet kan jeg i øvrigt have været i kontakt med?