Information 20. november 1996

Benny Lautrup: Den afklædte kejse

Den afklædte kejser

Af BENNY LAUTRUP

Mindship-fondens underskud på 14 millioner kroner fordeler sig ifølge avisernes oplysninger med 8 millioner på Boserups restaurantionsdrift og derfor 6 millioner på Nørretranders eget projekt. Under forudsætning af, at der ikke ulovligt er tilflydt restauranten væsentlige midler fra fonden, tegner der sig altså et forbrug på 16 millioner kroner i forbindelse med fondens kulturelle aktiviter, fordi fonden modtog et kontant offentligt tilskud på lidt under 10 millioner.

De offentlige bidrag fordeler sig med 5 millioner kroner fra Kulturministeriet, 3,5 millioner fra Forskningsministeriet og knap 1,2 millioner fra Undervisningsministeriet. Selv om ministerierne er ubehageligt berørte, så har de indtil videre udtrykt, at de mener, at pengene er blevet brugt efter hensigten. Kulturministeren siger, at hun er tilfreds med den kultur, der er kommet ud af det.

Det får straks spørgsmålet til at melde sig, om der i virkeligheden er kommet andet end underholdning ud af aktiviteten på Holmen. Nørretranders har selv udtalt sig vældigt positivt, men kan vi stole på hans -- eller nogen andens -- bedømmelse af sig selv?

Allerede for fire måneder siden rejste jeg her i bladet en kritik af Mindship's faglige aktiviteter og udtrykte min skepsis overfor hele konceptet. I den efterfølgende debat med Nørretranders kom det frem, at det oprindelige formål -- at forene kunst og videnskab i en tredie kultur -- var opgivet, og at målet nu var at skabe ny kunst og ny videnskab i et samarbejde mellem de to velkendte kulturer.

Disse udtalelser letter på problemet med at vurdere lødigheden af Mindships frembringelser, fordi der i hvert fald for videnskabens vedkommende findes etablerede metoder til forskningsevaluering. For kulturens vedkommende vil jeg overlade det til andre at vurdere værdien af indsatsen.

Indtil videre består de synlige resultater i omkring en halv snes offentlige foredrag og en serie på tyve ret korte tv-udsendelser, af hvilke ti nu har været vist. De af udsendelserne, jeg har set, har med en eller to undtagelser været kedelige og selvsmagende med indforstået sprog og gebærder. Et langt stykke fra Nørretranders livlige Hvælv udsendelser i 80'erne.

Resten af aktiviteten -- seminarerne -- foregik for lukkede døre og har derfor kun begrænset interesse for for det danske kulturliv. Jeg deltog selv i de lukkede seminarer i omkring halvanden uge, men forlod dem, da jeg begyndte at tvivle på formålet og lødigheden.

Nørretranders hævder igen og igen, at der på disse seminarer blev skabt kunst og videnskab med stor betydning mange år frem i tiden. Det er selvfølgelig en mulighed, men det forekommer mig tvivlsomt. Især da Nørretranders' tidligere aktiviteter ikke har afstedkommet sådanne resultater, er det naturligt at spørge om, i hvor høj grad offentligheden skal forsyne et så vidtløftigt og prætentiøst projekt med store pengemidler?

Offentlige bidrag til kunstneriske eller videnskabelige aktiviteter inddrives gennem skatterne direkte fra borgernes lommer. Kongens foged står parat til at sikre, at vi alle bidrager med vores skærv til kulturlivet. Det er derfor påkrævet, at der udvises påpasselighed i brugen af de offentlige midler, både fra de som modtager dem, og de som bevilger dem.

Et projekts lødighed skal derfor vurderes af myndighederne, ikke blot før og efter, men også løbende under udførelsen. Offentligheden har, især når tingene går helt skævt, krav på at vide, hvilke kriterier, der blev anvendt i de forskellige ministerier.

Hvilket grundlag blev bevillingerne givet på? Hvilke uvildige eksperter er blevet inddraget i vurderingen? Er man blevet løbende underrettet om eventuelle ændringer i planer og budgetter? Er der for eksempel sket store ændringer i deltagerlisten hen ad vejen?

Det andet spørgsmål, der kan rejses, er, om de bevilgede penge er brugt fornuftigt og meningsfyldt. Hvad ville det have kostet, hvis mødet var blevet afholdt på sædvanlige betingelser?

Nørretranders oplyser til aviserne, at der har været gennemsnitligt 30 deltagere i seminaret i de syv uger, det varede. Kun en del af gæsterne kom fra udlandet. Hvis man antager, at der har været 20 ``liggende gæster'' i 50 dage, så er der altså tale om et tusinde overnatninger. Disse kan nok fås til omkring 500 kroner per nat, hvis man forhandler lidt med hotellerne, så hoteludgiften kan derfor anslås til at være en halv million kroner.

Hvis man vurderer, at hver udenlandsk gæst er blevet ved seminaret i en uge, er der altså tale om 140 forskellige personer med flyrejser til en gennemsnitspris af 5000 kroner. I forskerkredse flyver man altid på billigbilletter, når der ikke ligefrem er tale om Nobelpristagere, så rejseudgifterne kan med rimelighed sættes til trekvart million kroner.

Endelig er statens rejsediæter i Københavnsområdet på cirka 250 kroner, hvilket tilsammen udgør en kvart million.

Således bliver de totale personudgifter 1,5 millioner kroner. Hertil kommer udgifterne til infrastruktur. Jeg vurderer, at et møde af denne karakter kan administreres af en fuldtidssekretær med bogholderierfaring i et år, plus tre eller fire hjælpere under selve arrangementet. Materialer, kopiering og repræsentation koster også lidt. Hvis jeg derudover skulle leje passende lokaler og selv have fuldtidsløn i et år, så ville jeg samlet ansøge om cirka 2,5 millioner kroner til et møde af denne karakter.

Selv med min bedste vilje og en smule largesse er det altså ikke muligt for mig at komme højere op end 3 millioner kroner for mødets budget. Da det offentlige bidrag var 10 millioner, så mangler der altså en forklaring på omkring syv millioner kroner. De 14 millioner i underskud på fondens regnskab er bevillingsgiverne uvedkommende, men naturligvis interessant for kreditorerne.

En del er uden tvivl gået til ombygning af lokalerne på Holmen. Disse lokaler er blevet ganske attraktive og vidner om Nørretranders umiskendelige evner som trendy indendørsarkitekt. Den ros skal han have. Men hvor store var de faktiske ombygningsudgifter og var de på forhånd godkendt af ministerierne og deres bygningskontorer?

Man kan også spørge om, i hvor høj grad udgifterne har været forenelige med god praksis i offentlig sammenhæng. Hvor stort honorar tildelte direktøren sig selv, alt iberegnet? Hvor store diæter blev faktisk udbetalt til deltagerne? Hvor mange ``påhæng'' til danske og udenlandske gæster fik både rejse og ophold betalt?

Der er ingen speciel grund til, at en aktivitet af denne karakter skal være stillet anderledes med hensyn til brugen af offentlige midler end forskernes sommerskoler og kunstnernes værkstedsmøder. I betragtning af, at der kan rejses stor tvivl om udbyttet af hele historien, må man forvente, at der nu vil ske en alvorlig selvransagelse hos de bevilgende ministerier.

Der er tendens til, at offentlige bevillinger mere og mere gives efter Mattæus-princippet, hvor de som er kendte og allerede har, skal gives meget mere. Der er altså tale om en indbygget positiv tilbagekobling i bevillingspolitikken. Det er velkendt for enhver ingeniør eller fysiker, at positive tilbagekoblinger fører til ustabilitet og kan ende med, at der sker et runaway, som for eksempel under kædereaktionen i et kernevåben.

Hvilken anden betegnelse end runaway kan karakterisere Nørretranders' Mindship?